Presseomtale

Firmaet beskæftiger sig imidlertid også med at opspore de retmæssige ejere til andre aktiver. Nathan Fraser siger: ”Da forsvarsministeriet frasolgte nogle boligområder, hvor der boede ægtepar, skulle de mennesker, der oprindelig havde solgt ejendommene til forsvarsministeriet, gives forkøbsret på dem.”
Han hævder, at langt størstedelen af de begunstigede, der bliver fundet gennem hans opsporingsarbejde, kun modtager nogle få tusinde pund. Firmaet har imidlertid også medvirket til at spore de retmæssige ejere til aktier til en værdi af over 1 million britiske pund (GBP) i nyhedsbureauet Press Association."

Evening Standard
den 25. november 1988
"Helen Channing, der sammen med sin mand driver et husmandssted i Hampshire, fik sidste år helt uventet et brev, hvori der stod: “Vi tror, vi har fundet en sum penge, som ingen gør krav på, og som du måske er berettiget til.' Brevet var fra Fraser & Fraser i London, som oplyste, at deres arbejdsområde var at 'finde forsvundne arvinger'. De havde fået Helens navn fra hendes tante.

De bad Helen underskrive en aftale, der gav dem fuldmagt til at handle på hendes vegne og forpligtede hende til at betale dem en provision…. Før hun havde gjort det, sagde de, at de ikke kunne give yderligere oplysninger.

Helen stillede sig forståeligt nok tøvende over for dette … 'men firmaet virkede reelt – de opfordrede mig endda til at tale med en advokat.'.....

Efter et stykke tid kunne Frasers oplyse Helen om, at det pågældende bo var efter en fru Wood, som var død på et plejehjem i 1981 og havde efterladt sig ca. 18.000 britiske pund (GBP).

Helen havde aldrig så meget som hørt om denne fru Wood. Gennem forskning blev det klarlagt, at både Helen og fru Wood nedstammede fra et par, der giftede sig i 1863 i Lambeth og flyttede til Yorkshire.

Helen var 'datter af en helkusine til bemeldte afdøde'. Fraser & Fraser gjorde hendes krav gældende ... og det endte med, at Helen fik oplyst, at hendes andel efter fradrag af provision til Fraser & Fraser og moms var på ca. 1.500 pund. Hun var en af mange arvinger, der modtog denne sum eller mere – der var fire, som modtog 2.000 pund, og 16 andre modtog mellem 50 og 500 pund – andelens størrelse var afhængig af, hvor nært slægtskabet var."

The Guardian
den 15. juni 1985
"Det råd, medarbejderne på Citizens Advice Bureaux gav, var at skrive tilbage til disse slægtsforskere og tilbyde dem en procentvis andel af det beløb, du eventuelt måtte modtage, i stedet for et fast beløb. Derved får man sorteret plattenslagerne fra...veletablerede firmaer arbejder på denne måde."

Daily Mails weekendmagasin
den 23.-28. september 1976
"Arvemasser, der er millioner værd, ligger hen uden at blive gjort krav på. Men firmaer, der opsporer arvinger, medvirker til at bringe pengene tilbage fra de døde."

Hvert år kommer der ca. 500.000 britiske pund (GBP) oven i det anslåede beløb på 5.000,000 pund, der ligger i finansministeriet og, som 'passive midler i kancelliretten', i højesteret.

Hovedparten af disse penge efterlades af mennesker, der ikke har gjort testamente, eller hvis arvinger er forsvundet.

Det er her, de professionelle lykkejægere kommer ind i billedet. Det er faktisk også ret hårdt arbejde. Simon Fraser, en af indehaverne af et af de førende slægtsforskningsfirmaer i London, siger: 'Første skridt er at oprette et stamtræ for den afdøde. Det kan være et stort ... og dyrt arbejde, at spore flere generationer tilbage.'

Husk også på, at slægtsforskningsfirmaet løber en risiko. Det skal investere tid og penge i arbejdet og finder måske ingen arvinger. Fraser regner med at måtte give op i halvdelen af de ca. 50 sager, de påtager sig om året."